Husregistre 1772- 1835

Brug husregistrene til at finde oplysninger om, hvem der har boet i en ejendom.

Udsni af kort over København ca. 1790

Om husregistrene for København

I husregistrene kan du slå op, hvem der har boet i et specifikt hus.

Husregistrene blev skabt af Københavns Stadsarkiv i 1970’erne. Det er en bearbejdning Kiøbenhavns Veiviser, der senere blev til Kraks Vejviser. Mens vejviseren viser, i hvilket hus en bestemt person boede, viser husregistrene hvem eller hvilke personer, der boede i et bestemt hus.

Københavns Vejviser udkom første gang i 1770 og fra 1864 udkom den også med et husregister. Fra 1840 blev der foretaget folketællinger hvert femte år. På den måde er husregistrene en indgang til, hvem der har boet i byens huse fra 1770-1835, og hvilke erhverv beboerne havde.

En oversigt over de flestes bopæle, men ikke alles

Registrene er ikke en komplet oversigt og det er ikke alle indbyggere i København, der optræder i registrene. Som regel optræder hver husstand kun med én person. Registrene giver også kun indblik i en del af samfundet. Nok er handlende og håndværkere medtaget, men oftest er der ingen arbejdsmænd eller tjenestefolk.


Husregistre for København (1772-1835)

Der blev lavet husregister ud for udvalgte år.


Sådan søger du i husregistrene

For at finde ud af, hvem der har boet i et hus, slår du op under:

  • Gadenavn: Gaderne er opgjort alfabetisk. På de første sider er der en oversigt med gadenavne. Her henvises der til et spaltenummer.
    • Gader på Christianshavn udgør en særskilt afdeling i hvert husregister.
    • Kig flere steder: Kan du ikke finde en specifik gade, så kig flere steder. eks. står ”Ved Stranden” under V, mens ”bag Slottet” stå under S.
  • Nummer: Under hvert spaltenummer er det opgjort hvem der bor i hvilke huse i en gade. Numrene henviser ikke til vore dages husnumre, men til ejendommens matrikelnummer.
    • I nogle tilfælde skelnes der ikke mellem forskellige huse i en gade. Her opgøres alle huse altså under et.

Matrikelnumre

  • De numre der optræder i registret, er ikke gadenumre som i dag, men ejendommenes matrikelnumre.
  • Ejendomsinddelingen bygger på matriklen af 1756. Den blev erstattet af en ny matrikel i 1806. De efterfølgende husregistre er baseret på den nye matrikel, dog er husregistret fra 1807 stadig baseret på matriklen fra 1756.
  • Du kan finde kort over matriklerne i København på siden Digitale matrikelkort. Se link nedenfor.
  • Nyboder, der var statsejendom, er holdt uden for matrikuleringen og havde fra gammel tid sine egne husnumre.
  • I få tilfælde er matrikelnummer ikke knyttet til en specifik gade, men til et kvarter (eks. Christianshavn 301) – ligesom et nummer kan være knyttet til to adresser (hvis nummer ligger på grænse mellem to kvarterer).

Husregistre 1772-1835

  • Hvis flere personer har samme adresse, er de opført i alfabetisk orden.
  • I registrene er der til slut en mindre afdeling for personer uden adresse. Derudover er der i enkelte årgange et særligt afsnit for adresser med usikker placering.
  • Til husregistret for 1795 hører der en oversigt over bopælsforandringer efter ildebranden i 1795. Den er opgjort alfabetisk, og viser hvorfra og hvortil en person flyttede. På den måde er det muligt at følge Københavnere, der boede i nedbrændte huse og finde ud af, hvor de flyttede hen efter branden.
  • I de senere udgaver omfatter København også huse på Amager, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Valby og Strandvejen.

Forkortelser

I årgangene fra og med 1795 er husejeren angivet med * efter adressen

At det er middelstanden og det bedre borgerskab der fylder mest i husregistrene, kommer også til udtryk ved at ordner nævnes med forkortelser:

  • R. af E. Ridder af Elefantordenen
  • St. af D. Storkors af Dannebrog
  • C. af D. Kommandør af Dannebrog
  • R. af D. Ridder af Dannebrog
  • D. M. Dannebrogsmand

Mere om huse og ejendomme

Links til relevante vejledninger:

Links

Kiøbenhavns Veiviser, som er grundlaget for husregistrene, er digitaliserede og kan ses på Københavns Bibliotekers hjemmeside.